Tandfrembrud får skylden for meget. Dårlige nætter, sure eftermiddage, en løbende næse, en underlig ble. Noget af det er rimeligt nok. Andet er en tand, der får æren for noget helt andet, og det sparer en masse bekymring at kende forskel.

Hvornår det begynder

De fleste babyer begynder at få tænder omkring seks måneder. Det er gennemsnittet, og spændet omkring det er bredt:

  • et lille antal babyer er født med en tand
  • nogle begynder før fire måneder
  • nogle får ikke deres første tand, før de er over et år

Det er alt sammen normalt. En sen første tand er i sig selv sjældent noget at være urolig over. Er jeres baby et godt stykke over et år uden en eneste tand, så nævn det for sundhedsplejersken eller tandplejen, men lig ikke søvnløs over det inden da.

De nederste fortænder kommer som regel først, så de øverste fortænder, og så resten i løbet af de næste par år. De fleste børn har alle 20 mælketænder, når de er omkring to og et halvt.

Sådan ser tandfrembrud faktisk ud

De almindelige tegn:

  • røde, ømme eller hævede gummer der, hvor en tand er på vej
  • mere savl end sædvanligt, nogle gange med udslæt på hagen af det
  • én rød kind
  • trang til at bide og gnave i hænder, legetøj, hvad som helst
  • at barnet gnubber øret i samme side som tanden
  • at det er mere pylret og klæbende, og nogle gange sover dårligere

Nogle babyer får næsten alle tegnene. Andre får en tand helt uden ballade, og man opdager det først, når den er der.

Det, tandfrembrud ikke gør

Det er den del, der er værd at få styr på. Tandfrembrud giver ikke høj feber, og det giver ikke diarré. En baby, der er en smule varm, kan godt forekomme, men feber på 38 grader eller mere, diarré eller en baby, der virker reelt sløj, skal ses som noget for sig, især hvis babyen er lille. Skyder man skylden på tænderne, kan man komme til at overse en mellemørebetændelse eller en maveinfektion.

Det, der hjælper

Køligt, ikke frossent. En bidering, der har ligget i køleskabet, er dejlig at bide i. Frosne kan være hårde nok til at gøre ondt på gummerne.

Tryk. At gnubbe den ømme gumme forsigtigt med en ren finger hjælper overraskende mange babyer.

Noget at gnave i. Er jeres baby begyndt på mad, giver kølige, sikre stykker til fingermad, som afkølet agurk eller en brødskorpe, noget at arbejde med, mens du sidder lige ved siden af.

Tør savlet af. At holde hagen tør forebygger det udslæt, savlet ellers giver.

Smertestillende ved reelle smerter. Har jeres baby tydeligt smerter, kan sukkerfri paracetamol (fra to måneder) eller ibuprofen (fra tre måneder, hvis barnet vejer nok, og midlet er egnet) i den dosis, der står på pakken for alderen, hjælpe. Det er helt fint at bruge det ved en hård nat. Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl om, hvad der passer til netop jeres baby.

Det, du skal holde dig fra

Ravhalskæder og armbånd. De sælges alle steder, og sundhedsmyndigheder, blandt andet det amerikanske FDA, advarer mod dem på grund af risikoen for strangulering og at barnet kan blive kvalt. Der er ingen god dokumentation for, at de gør noget for smerterne.

Bedøvende geler med benzocain. De frarådes til små børn. Vil du prøve en gel mod tandfrembrud, så spørg på apoteket efter en, der er egnet til jeres babys alder.

Homøopatiske midler mod tandfrembrud. Der er ingen god dokumentation for, at de virker, og nogle af dem har haft problemer med sikkerheden.

Med tvillinger kommer tænderne sjældent samtidig

Selv enæggede tvillinger får ofte tænder med ugers mellemrum. Det er helt almindeligt, at den ene har fire tænder, mens den anden har ingen, og det siger ikke noget om nogen af børnenes udvikling.

I praksis betyder det, at en dårlig nat ikke altid er en fælles tandnat. Ret ofte har den ene tvilling en tand på vej, mens den anden bare bliver vækket. Er de begge urolige, er det værd at se efter, hvis gummer der faktisk ser ømme ud, før man giver medicin til dem begge, og det gør mønsteret nemmere at se over et par uger, hvis man noterer, hvem der havde en hård nat.

Pas godt på de nye tænder

Begynd at pudse tænder, så snart den første tand kommer frem, to gange om dagen med en babytandbørste og en tynd stribe tandpasta med fluor. Hold sukkerholdige drikke og snacks på et minimum, og læg ikke jeres baby til at sove med en flaske mælk eller saft. At tage barnet med til jeres egne tandlægebesøg er en nem måde at gøre det fortrolig med tandlægen, før det får brug for en.